Heidi og Søren Downunder
Forside > Hjemrejsen


Aktuelt

Nyheder


Vi er godt hjemme, og har haft en rigtig god rejse. Tak til alle der har fulgt os og gjort det muligt på den ene eller den anden måde!

 

Godt nytår!!

 





Hjemrejsen

Vejrudsigten for mandag omkring Waverley meldte stormvejr, og de ville ikke garantere at vi kunne flyve derfra. Alternativet var at de kørte os til Auckland - 6-7 timers kørsel. Vi blev enige om at se om ikke det kunne lade sig gøre. Det kunne det heldigvis - men i en "frisk vind"... det var lidt som at sidde i en ballon i snor efter en cykel - spændende! Heidi blev trods køresygetabletter svimmel af turen til Auckland. Det var et lille 18 personers fly, så der skulle nok heller ikke så meget til for at få den til at gynge.

Efter halvanden times venten, kom vi afsted til Sydney. Det var et meget større fly, og turen gik rimelig.

I Sydney var vi lidt bagefter, og vi gik direkte til næste fly - og nåede lige at sidde 5 minutter inden vi gik ombord! Derefter sad vi i næsten en time og ventede, fordi der var problemer med bagagen (et transportbånd var gået i stykker) - så vi var spændt på om vi så kunne nå videre i Singapore. Det kunne vi - flyet havde medvind, så vi indhentede forsinkelsen.

Turen fra Singapore til Frankfurt var udemærket - men lang!! Da vi startede i Singapore, havde det været mørkt nogle timer, og da vi kom til Frankfurt 13 timer senere var det stadig mørkt endnu nogle timer - en lang nat!

Efter 4 timers ventetid i Frankfurt (reelt kun 2,5 - det var ret sparsomt med skilte om hvor vi skulle gå hen, og der var lange køer i sikkerhedskontrollen) skulle vi den sidste time flyve mod Danmark og Billund.

Efter ialt 41 timers rejse (deraf 34 timer i luften) var vi endelig i Danmark igen!

Laila, Søren og Monika stod klar i Billund lufthavn for at køre os hjem, og til vores store overraskelse og fornøjelse var vores nyrenoverede lejlighed fyldt med folk for at byde os velkommen hjem.

Stor tak til alle der har fulgt os her, sendt mails og sms, hjulpet før, under og efter rejsen og ellers vist interesse. Det har været en dejlig tur!

Design by Futtrup