Kakadu nationalpark

Fakta

Området her på "toppen" af Australien hedder selvfølgelig "The Top End" - eller officielt "The Northern Territory". Den største (og eneste....) by hedder Darwin og har ca 75.000 indbyggere. Delstaten har ca 1% af indbyggerene i Australien og ca 20% af arealet - så der er langt mellem folk her!

Vandet kan drikkes - men smager mange steder af klor.

Der er lavet en jernbane fra syd til nord - 3.500 km. Den blev begyndt for 100 ar siden, og blev færdig for 2 år siden.

Der falder ca 1.300 mm regn om året i Darwin-området - dvs det falder på 2 mdr og så er det tørt resten af året!!

Solen går norden om - og næsten lodret op/ned!

Fredag d. 5.november

Så kom vi for alvor til "Crocodile Dundee-land". Wouww! Vi tog med en guide som kunne vist os steder vi ellers ikke ville finde på egen hånd.

Vi kørte tidligt om morgenen (med minibus) afsted ind i Kakadu Nationalpark. Her er alt på naturens præmisser, og de indfødte "Aboriginals" lever i pagt med naturen. Vi så nogle uheldige eksempler på menneskers forsøg på at ændre på dette. Fx havde man for 70 år siden importeret nogle store frøer for at bekæmpe nogle biller i afgrøder - men de er giftige for alle andre dyr, så nu bliver der færre af de oprindelige Australske dyr og flere frøer. Om aftenen gik guiden med en spade og huggede hovederne af frøerne.... de er ikke vel-sete!

Vi så krokodiller tæt på - godt gemt i vandoverfladen. Der er 2 slags krokodiller - ferskvand og saltvands-krokodiller. Det er kun de sidste der er farlige for mennesker - til gengæld lever de gladeligt i ferskvand. De er hurtige - hurtigere end en væddeløbshest de første 30 meter - men taber på lange distancer.

Vi var på en sejltur i en båd i en "Billabong" (et vandhul), hvor vi så krokodiller ligge klar kun med øjne og næse over vandet. Vi fik senere at vide at de nemt kunne springe op i båden, men gjorde det ikke for det ville være et fremmed element for dem. De lå på lur og ventede på at et bytte skulle komme indenfor rækkevidde og så hapsede de det! Lige i tiden var de særlig aggresive og få meter fra prammen "sad" en krokodille klar til angreb hvis en stak en arm ud over kanten. Den havde åben mund og hele bagkroppen næsten lodret ned i vandet, så den kunne skyde op af vandet i et splitsekund.

Fuglelivet er rigt og vi smagte på lotusblomstens kerner. Planten står i fuld blomsterflor lige nu. Der var en lille fugl de kalder "Jesusfugl" fordi dens anatomi gør, at det ser ud som om den går på vandet når den bevæger sig i vandkanten.

Der er ingen fartbegrænsninger på de øde landeveje, så det gik over stok og sten - vi kørte af en grusvej 40 km som ikke just var jævn - guiden mente at jo hurtigere vi kørte jo mindre ville vi mærke hullerne!

Vi undrede os over trærne som har helt lyst bark på øverste halvdel af stammen og helt mørk på nederste halvdel. Det viste sig at de hvert år afbrænder skovbunden kontrolleret i deres forår for at forhindre store skovbrande senere. Her i området er det største antal lynnedslag, og deraf følgende skovbrande. I området omkring Sydney har miljø-aktivister forhindret afbrændingen, og derfor har de meget voldsomme brande når det så sker!

Vi sov ude i skoven i nogle moskito-net telte. Der var ikke problemer med at holde varmen - der var ca 35 grader og en luftfugtighed på 90%! Gekko'er (små firben) pilede rundt på teltet - de spiste insekter, så de var fine at have tæt pa.

Om aftenen da det blev mørkt, var der et tordenvejr. Det lynede med få sekunders mellemrum, samtidig med et kraftigt regnvejr. Efter en time holdt det op igen lige så pludseligt som det var begyndt.

Lørdag d. 6. november.

Vi så termit-bo'er langs vejen. Der er en dronning i hvert bo og hun står for æg-lægningen. Et termit-bo vokser ca 1 meter på 10 år, og de højeste var ca 5-6 meter høje. Når dronningen dør, bliver hun ikke erstattet, men hele boet dør og forvitrer. Termitter har ca samme bakterie-flora som køer, så de er alt-ædende (en slags skraldemænd). De er en meget vigtig del af øko-kæden. Termitter kræver at temperaturen i æg-lægnings-kammeret er konstant 30 grader, og termitboer er bygget så dette kan lade sig gøre. Arkitekter forsøger at lure hvordan de bærer sig ad med at bygge så det kan lade sig gøre helt naturligt.

Vi svømmede i 2 søer (Edith Falls). Guiden understregede at det var på egen risiko - men han hoppede selv i først (efter at have sagt hvor nøglen til bussen var... ;o)

Denne årstid er alt grønt, da regntiden lige er startet - og luftfugtigheden er høj! Det kræver meget (medbragt) drikkevand. Guiden lavede mad til os, og senere var der lejr-stemning med guitar-sang.

Pludselig var der en høj kvækken tæt ved. Det var en grøn frø der var kravlet ned i et rør. De små frøer fandt nogle ting der gjorde at deres kvækken blev forstærket, for det tiltrak hunnerne.

Søndag d. 7.november

Vi kørte ud til en båd som sejlede os op ad en af de smukke kløfter omkring xx-by. Langs vandet var der sand-breder hvor der var spor af krokodiller. Det var deres ynglesteder, og i yngletiden er de ret aggressive. Vi gik forbi et vandfald og sejlede videre op i kløften. Der var 35 meter høje sider. I 1998 havde de et kraftigt regnvejr hvor området fik 150 mm regn på et døgn. Det gjorde at floden steg 21 meter!! Byen i nærheden havde 2,5 meter vand i gaderne! (Guiden fortalte grinende, at krokodillerne stod i kø udenfor slagter-butikkerne ;o)

Vi kom forbi Radio-skolen, hvor børn i de øde områder blev undervist over radio nogle timer hver dag. De sagde at de her havde verdens største klasseværelse!

På vejen hjem kom vi gennem den lille by hvor en del af Crocodile Dundee filmen var blevet optaget - vi så "Charlie" (vandbøflen) udstoppet i baren.

Vi var også i Pine Creek - en lille by hvor man hvis man var heldig ifølge guiden på heldige dage kunne se op til flere personer foran indkøbscenteret samtidigt!