Syd-øen

Syd-øen

Mandag d. 12. december

Vi så Jennys klinik i Taihape - der var kun hende selv, og en enkelt deltids-ansat på skønheds-klinikken hun drev der.

Jenny kørte os til Palmerston North, og efter at have tjekket bagage ind, kørte hun os til byen hvor vi havde nogle timer til flyet afgik. Hernede regner de ikke en lille køretur for så meget - der var ca 120 km derned! Godtnok skulle hun lige forbi datteren og have en kop kaffe - men alligevel... imponerende!

Vi blev hentet i lufthavnen i Duniden af Linda (Evelyns niece), hvor vi overnattede. Om aftenen kørte Linda en tur med os og viste os byen. Der var en del gamle flot restaurerede huse.

"Gammelt" hernede (både Australien og New Zealand) betyder over 100 år! Landene blev opdaget for 200 år siden, og det gik nogle år inden de begyndte at indvandre her.

Duniden har nogle stejle gader (ligesom Chicago i USA) - og de har verdens stejleste gade! Ikke den længste, men den stejleste. Den kørte vi en tur op ad (og ned igen) - imponerende! Den har en stigning på 1:2,6 - dvs man skal køre 2,6 meter frem for at være steget 1 meter - og det er ret stejlt!

Senere kørte vi ud i en forstad og så på juledekoration af huse. Der var en hel gade der havde lavet en konkurrence om at pynte husene med julelys. De gik meget op i at pynte husene med julelys i alle farver, former og blink. Det var flot! Hun fortalte at i ugen omkring jul var der trafik-kaos i bydelen, fordi alle skulle derud og se husene!

Tirsdag d. 13. december - Duniden

Om formiddagen fik vi Roy's bil - en Toyota Carina (men ikke som vi kender den i DK). Der er mere sports-vogn over den, automat-gear, aircondition og det meste elektrisk udstyr. Den kører fint!

Vi fandt et vaskeri, og gik ind på en cafe og fik en kop chokolade - ham der serverede havde været i Danmark i 8 måneder - og kunne et par sætninger på dansk! Lidt sjovt at møde 2 den samme dag der har været i Danmark (Diana har også været i Danmark for godt 20 år siden). Efter at have faæt vasket tøj, kørte vi en tur og så en albatros-koloni 25 km øst for Duniden.

Om aftenen besøgte vi Diana og John (Evelyn og Roys datter i Duniden). De havde bøt her i 4 år, John var lærer på den lokale skole (High school) og underviste mest 8-10 kl. Diana var lige blevet færdig som lærer, og ville gerne i en børnehave. De bøde i et stort hus som var godt 100 år gammelt. De byggede om som de fik tid, og det de havde lavet var blevet flot.

Vi havde en hyggelig aften sammen med dem, og fik en snak om løst og fast - forhold i Danmark og New Zealand. Heidi og Diana lavede stof-engle til julepynt. Deres søn Robert byggede også Lego, så Soren fik en lille demonstration!

Onsdag d. 14. december - guldmine

Vi kørte nord-på til "Møraki Boulders" - ca 80 km nord for "Duniden". Det er nogle sten der er runde og ligger inde i klippen/sandet. Når havet så nedbryder kysten, kommer de frem og ligger på stranden. Dem vi så var 1,5 meter store. Sjovt fænomen!

Vi kørte vest-på fra Palmerston ca 40 km ind i landet til "Macræs Flat" hvor der var en guldmine. Det var interessant at se hvordan de fundstændigt flytter hele landskabet!! De gravede på ca 50 ha og det meste blev kulegravet i 150 meters dybde! Vi så igen store køretøjer der kunne tage 200 ton sten pr læs! En gravemaskine på larvefødder der kunne tage 40 ton pr skovlfuld! Og så fik de ca en teske-fuld guld ud af 1.000 ton sten. Men det lød til at det var en god forretning - de omsætte for en helt astronomisk beløb hver måned.

På vejen tilbage så vi sæler ved "Shag point" (ved Palmerston).

Efter at have spist, køret vi sydpå, og overnattede på et backpackers-sted i "Balclutha" 60 km syd for Duniden.

Torsdag d. 15. december - syd-kysten

Vi kørte ad en "Scenic-route" (udsigts-rute) langs sydkysten.

Første stop var "Nugget Point", et fyrtårn. Der var mange sæler og nogle få sø-løver ud for fyrtårnet.

Vi så "Jack's Blowhole" - et hul i jorden 200 m fra kysten og 55 meter dyb hvor vandet står.

Vi var omkring syd-øens sydligste punkt - så nu har vi nok været så tæt på, som vi nok kommer sydpolen!

Næste stop var "Niagra falls" (samme navn som i USA, så vi forventede et stort vandfald)..... men det var en spøgefugl, der engang havde navngivet det sted - vandfaldet var ihvertfald kun 3 meter bredt og ca 20 cm højt!

Nå skidt, vi kørte da bare videre til byen "Ingvarcagill" hvor vi fandt en hytte på en campingplads.

Vejret hernede er meget omskifteligt! Det ene øjeblik er det solskin og flot, og en halv time senere er det regnvejr, og igen en time senere er det solskin. Men det er bjergene der driller, så det ofte regner, og nogle gange er flot vejr. Vi har ikke haft shorts på her endnu, og temperaturen er de fleste dage omkring 20 grader.

Fredag d. 16. december - Te Anau

Vi kørte fra "Invarcagil" til "Te Anau" (på vestkysten ca 1/4 oppe).

Vi spiste frokost ved en dæmning der var lavet til deres vandkraft-sø. Det meste af deres strøm er lavet med vandkraft. Men de har stærke miljø-aktivister (politiske), som har faæt sørget for at de ikke må ændre på naturen, så der er stramme regler for hvor meget vandstanden må ændres. Normalt må vandstanden normalt ikke ændres mere end 1 meter, og i korte perioder max 3 meter.

Det var et flot sted - et lavland omkring os, og i baggrunden store bjerge, som var blå at se på (pga vandet i luften, og sollyset). Lidt som "Blue Mountains" ved Sydney i Australien.

Vi fandt et motel i "Te Anau", og nød at kunne spise hjemmelavet mad ved vores eget bord på værelset - så vi bliver her 2 dage (lørdag skal vi til "Milford Sound", og skal samme vej tilbage igennem "Te Anau").

Lørdag d. 17. december - Milford Sound

Vi kørte 120 km til "Milford Sound". De sidste 40 km var på rigtige bjerg-veje, så det gik stejlt op og ned i lav fart. Vi var på en sejltur på "Milford Sound" i "Fiord-land" (som området her på syd-vest-kysten hedder). Det er en natinal park, som er optegnet i "World Heritage" - som er en register over natur-områder i hele verden der er særligt beskytede.

Det var en flot tur, hvor vi så bjergene stå næsten lodret op af vandet op i 2 km (2.000 m!) højde! Vi så legesyge delfiner i vandet, pingviner på kysten og sæler på en sten.

Der er kun en vej derned, så det var samme vej tilbage til "Te Anau". 20 km fra Milford var der en tunnel på 1,2 km med et fald på 10% hele vejen.

Der var sne på toppen af flere af bjergene, og også ved tunnellen - så det måtte vi lige op og se lidt på. Nå ja - "lige gå derop" - det tog så en halv time at nå derop, men vi stod lidt i sneen og kiggede på de flotte omgivelser!

Søndag d. 18. december - Queenstown

Vi kørte fra Te Anau mod Queenstown efter at have skrevet lidt mails. Efter en frokost i vejkanten, så vi nogle der sprang "Bungii-jump" (elastik-spring) - men "kun 43 meter fra en bro. Vi var omkring en "træ-kunstner" - men han var ikke hjemme, så vi måtte nøjes med at kigge ind af vinduerne - han drejede ting af træ - ret flotte ting.

Vi kørte videre nordpå mod Wanaka, og midt imellem byerne så vi pludselig et hegn med en masse undertøj. Det var folk der havde hængt BH'er op i hegnet - der var vel efterhånden omkring 200 meter hegn med undertøj!

Vi var lige et smut i Queenstown, men der var turistpræget, så vi kørte videre mod Wanaka. Der var til gengæld meget stille og roligt, så vi fandt et sted at overnatte og gik en tur i byen.

Mandag d. 19. december

Vi kørte ud til "Puzzle-world", som er et sted med labyrint, illusions-rum, drille-puzzles osv. Vi var inde i flere rum, og så mange illusioner - utroligt hvad øjet kan narres til at tro at det ser!

Vi fortsatte ud til vestkysten, og så "Fox Glacier" (gletsjer) - i regnvejr desværre! Våde kørte vi til "Franz Josef" og overnattede.

Tirsdag d. 20. december

Vi kørte ud til gletsjeren "Franz Josef Glacier" - det regnede stadig - så vi tog jakken på og gik ud og så lidt på den.

Vi kørte videre mod nord - til "Pandekage-klipperne". De var flotte, og det holdt tørvejr mens vi var der. I regnvejr kørte vi tilbage til "Greymouth" hvor vi fandt et backpackers-sted at overnatte. Manden der fortalte at vi lige tæt ved kunne spise alt det vi kunne (pølser og salat) for 25 kr - så det gjorde vi! Vi var lige en tur i en "Bilka"-lignende butik for at se på julegaver til Evelyn og Roy - men fandt ikke lige "gaven".

Onsdag d. 21. december

Vi var en tur i "Arthurs Pass" og kørte tilbage til vestkysten, og derfra nordpå til "Monchison" - en lille by ca 100 km sydfor "Nelson". Der mødte vi nogle spændende mennesker på et backpacker-sted - en canadier der fløj paragliding (faldskærm) og en skotte der bare rejste rundt i NZ på ubestemt tid - det var nogle hyggelige folk at snakke med. Vi så mange billeder fra canadierens paragliding-ture - flotte!

Torsdag d. 22. december

Vi kørte til Nelson (på nord-kysten af syd-øen). Der så vi først et glaspusteri, og derefter så vi en udstilling af "World of Wearable Art" (iklæd-bar (tøj)-kunst). Det er en tilbagevendede årlig begivenhed med et stort tøj-show hernede hvor kunstnerne lægger stor fantasi i kreationerne. Der var kjoler lavet af savklinger, lynlåse eller sikkerhedsnåle. Eller hvad med en hvid stor kjole lavet af plastikbøtter og sutter - den var fantastisk flot! Kommer man på de kanter er udstillingen værd at se. For dem der hellere vil se flotte veteranbiler, var der en imponerende samling i samme hus. Så der er noget at se for både mand og kone!

Vi kørte videre nordvest på, og var ude og se en flot strand med huler og klipper. Lidt ude i vandet lå der en stor sten som hed "Split Apple rock" (delt æble sten).

Fredag d. 23. december

Vi kørte til Picton hvor vi skulle sejle fra. De sidste 40 km var ad MEGET snøde veje! Når man kunne holde rattet i lige-ud stilling i mere end 1,7 sekund ad gangen, var det en meget lige stykke vej! Det skete et par gange.... :o)

Vi sejlede til Nord-øen med færge - som var ca 2 timer forsinket. Vi overnattede 50 km nord for Wellington.